News

Vi er rykket ind i nye lokaler på Valdemarsgade 65, 1665 København V

Shop og showroom på Vesterbro

Nu har du muligheden for at se vores lækre cykler i virkeligheden, og ikke bare her på sitet. BikersRemix har nemlig åbnet showroom i vores nye lokaler på Vesterbro, nærmere bestemt Valdemarsgade 65. Her kan du se og prøvekøre alle vores modeller, samt finde tilbehør og supplerende cykelprodukter.

Vi har ikke faste åbningstider, men smid os en mail på contact@bikersremix.dk eller ring på 2176 2829, hvis du vil kigge forbi. Vi bor selv i nabolaget, så vi kan være der hurtigt.

Ser frem til at se dig og vise vores flotte designcykler frem.


kommentarer

Besøg blandt andet BikersRemix’ nye lokaler på Valdemarsgade 65

Ride in Style – et cykelløb i god stil

Nu kan du deltage i et anderledes cykelløb, hvor det ikke gælder om at komme først, men om at hylde dansk cykeldesign og nyde en masse fede stops i København.

Ride in Style henvender sig til dig, som sætter pris på cykler, design, kultur og København, samt alle de muligheder og omveje cykelturen kan indeholde. Gennem en rute i København får du mulighed for at besøge de skæve steder, nyde cykelturen i god stil og samtidigt møde ligesindede, der deler din passion.

Ride in Style starter i Kødbyen, hvorfra vi kører ud og oplever København. Der er stop ved flere forskellige cykeldesignere og andre designbutikker krydret op med dj’s og livemusik gennem hele byen, inden vi slutter med lidt mad/drikke i Kødbyen. På hele turen er der naturligvis smagsprøver og andet lir fra vores sponsorer.

Lørdag d. 8. september kl. 14-20

Pris: 100 kr. pr. person, incl. mad og drikke

Husk cykel og lad spandextøjet blive hjemme

Tilmeld dig – Klik her



kommentarer

Nyeste version af SPORT by Rasmus Gjesing hos URBAN ROOM NO. 11

SPORT hos URBAN ROOM NO.11

Så har Rasmus Gjesing designet en ny version af SPORT til BikersRemix. Det er stadig på den klassiske håndbyggede racerramme i antracit grå med to gear og lædersadel fra Brooks. Det nye er det old school aluminiumstyr med sort læderstyrbånd, der giver designcyklen et unikt vintage udtryk. Cyklen kan naturligvis købes hos os online, men nu har du mulighed for at se den i levende live hos URBAN ROOM NO. 11, der ligger på Guldbergsberg på Nørrebro i København. Hos URBAN ROOM finder du udover cyklen en masse lækre accessories og kunst.

Se mere om butikken – Klik her


kommentarer

Jan Herskinds nyeste bud på en lækker designercykel – Køb den hos BikersRemix

Jan Herskinds Beach Cruiser

Så er der en ny cykel fra en af vores BikersRemix designere. Det er modellen Beach Cruiser fra Jan Herskind. Selve cyklen er bygget over samme ramme, der blev brugt til Herskinds første serieproducerede cykel helt tilbage i 1991. Beach Cruiser er dog opdateret med moderne dele som træskærme, pedalgear og Jan Herskinds nyudviklede kædeskærm, der monteres direkte på kæden.

Beach Cruiser kommer i en enkelt størrelse og bør betegnes som en unisexmodel. Modellen tilbydes i antracit-grå og koster 7.800 kr. hos BikersRemix.

Se mere om Beach Cruiser – Klik her


kommentarer

Sport og City Cross fra Gjesing, samt CPH Street fra Aurumania. Se og prøv dem hos MAIK

Se og prøv vores cykler hos MAIK

Vores kære venner hos MAIK har i den næste måneds tid tre af vores cykler til udstilling i deres lokaler på Oehlenschlægersgade 12 på Vesterbro. Her har vi udstillet både Sport og City Cross af Rasmus Gjesing, samt CPH Street fra Aurumania. Cyklerne er klar til at blive prøvekørt, så kig endelig forbi butikken, hvor du også finder MAIKs egen cykelkasse og andre spændende designprodukter. I anledning af det skønne forår, så har vi hos BikersRemix også valgt at sætte prisen lidt ned på de udstillede modeller, så skynd dig forbi inden de er væk.

MAIK er fast åben hver lørdag, men er for det meste i lokalet, så du kan sagtens være heldig at komme ind en anden dag. Se mere om MAIK – Klik her


kommentarer

Levi’s Commuter er til dig, der gerne vil beholde den gode stil på cyklen

Ride in style with Levi’s Commuter

Hos BikersRemix elsker vi ikke kun cykler, men alle designprodukter til cyklisten. Derfor er vi også helt vilde med Levi’s nye tøjserie, der hedder Levi’s Commuter. Det specielle ved Commuter-serien er, at den er lavet til folk, der ligesom os bruger cyklen til stort set alt. Bukserne kommer i vandtæt materiale med lækre features som indsyede reflekser og holder til cykellåsen, mens jakkerne og skjorterne kommer i åndbart materiale, der gør turen på cyklen lidt bedre. Vi har her link til reklamefilmen, der er super fed og oser af storby og cykeldesign.

Se film – Klik her.


kommentarer

Den integrerede bagagebærer fra Shape – smukt og enkel, men ikke så brugbar

Smukt designet bagagebærer

Den amerikanske designvirksomhed Shape er kommet med et bud på en cykel, der har bagagebæreren som en integreret del af cyklens stel. Modellen hedder Field Bike og har mange flotte detaljer, som f.eks. panel i valnøddetræ, omvendte håndbremser i Jan Herskinds stil, slanke stålskærme og så naturligvis den aftagelige bagagebærer, som mest af alt minder om et lad eller et ekstra sæde. Det er efter vores mening blevet en smuk cykel, men vi vil gerne se et design, hvor man får en aftagelig cykelkasse, der faktisk kan bære noget bagage, i stedet for et lad. Det var hermed dagens designudfordring til f.eks. MAIK, der jo er eksperter i cykelkasser. Vi glæder os!

Se mere til Shape Field Bike – Klik her.


kommentarer

Starcks bud på en bycykel til borgerne i Bordeaux.

Bycykel fra Philippe Starck

Vi har i Danmark en masse fantastiske cykeldesignere, men nu har måske en af verdens mest kendte designere også kastet sig over cykeldesign. Det er ingen andre end Philippe Starck, som har designet en cykel til borgerne i Bordeaux. Cyklen er efter dansk standard ret klodset, men hos BikersRemix hylder vi alle nye designs, der kan være med til at fremme cykler på verdensplan. Se mere her – Klik her.


kommentarer

Ladcyklernes Rolls-Royce? Tja, Sanitovs ladcykel er i hvert fald et godt bud.

Ladcyklernes Rolls-Royce?

Christianiacyklen har forlængst indtaget Danmark og især København, hvor alle børnefamilier har et eksemplar stående i baggårdens cykelskur. Nu er der dog et alternativ fra det lille danske designfirma Sanitov, og hos BikersRemix, hvor vi hylder dansk cykeldesign, kan vi ikke sige andet end: Wauw, sikke et alternativ!

Cyklen fra Sanitov hedder C-Type, og er produktet af et kulturelt møde mellem kinesisk cykeldesign og den funktionalistiske, danske designtilgang. Cyklen er en traditionel kinesisk ladcykel kombineret med den nyeste teknologiske know-how og skandinavisk minimalisme. C-Type er lavet i de bedste materiale og har udover kvalitetsmaterialer og godt design også en indbygget GPS-sender, så du altid kan finde den igen. Er C-Type ladcyklernes Roll-Royce? Tja, Sanitovs cykel er i hvert fald et rigtig godt bud og vi hos BikersRemix er hooked.

Se mere om C-Type ladcyklen og Sanitov – Klik her


kommentarer
Posted by Christian Hougaard
Tagged with
, ,

Prototypen fra MAIK – godt pakket med 20 kg. gulerødder

MAIK tester prototype

Vores kreative venner hos MAIK har igen været ved tegnebordet og er kommet op med en prototype på en ny cykelkurv, der skal fungere som et supplement til deres håndbyggede cykelkurv. Kurven er i lettere materialer end deres første kurv, CYKELKASSEN, men spørgsmålet er nu, om den er holdbar? Her kan du se den første holdbarhedstest, der involverer 20 kg. økologiske gulerødder, en damecykel på den forkerte vej gennem en ensrettet gade og så et håndholdt kamera. Vi er imponerede og samtidig glade for, at designeren Rune Rex klarede sig gennem testen. Se mere – Klik her


kommentarer